Inden jeg indså at kapitel 21 ikke var godt, nåede jeg at skrive lidt på kapitel 22. Da kapitel 21 så blev omskrevet, kasserede jeg dette stykke og skrev kapitel 22, helt forfra.

Aleera vidste ikke, hvor lang tid hun lå i sneen og slappede af, men lang tid var det. Hendes lemmer var stive af kulde, da hun rejste sig op. Istapper hang i hendes hår og det føltes som om hendes ansigt var frosset fast i samme udtryk. Hun bevægede forsigtigt ansigtsmusklerne og forventede nærmest at det krakelerede.
På stive ben kom Aleera op at stå og bevægede sig klodset omkring. Hun samlede sit sværd op og med de frosne, blålige fingre, stak hun det i sværdskeden. Hendes ene kniv kom tilbage hvor den hørte til, i skeden bundet rundt om låret. Efter et blik på Vlad Draculas udsøgte og skinnende kniv, tog Aleera den op og med det lange bånd, bandt hun forsigtigt knivens skaft og så til hendes andet lår.