I dette kapitel prøvede jeg at fange, hvordan folk i familien og Aleera så på, at hun måtte klde sig om som en dreng. Men kapitlet endte med at være for irriterende for mig at skrive, og jeg omskrev det så.

Flyet trak sine landingsstel ud og med et let bump, stødte de mod jorden og rullede hen af landingsbanen. Aleera sad og kiggede ud af vinduet, og så på den sneryddede lufthavn. Hun var mere frisk end hun havde været dagen før, hvor hun havde pjækket med Aidan. Klokken i Rumænien sagde at den var sytten, mens Aleeras indre ur sagde fem om morgenen. Hun hadede den enorme tidsforskel mellem Angelshill og Rumænien.
Nathaniel sad ved siden af hende og så mere frisk ud end hende. Han led ikke så meget af jetlag som hende, da han blot for nogle dage siden, havde været i Rumænien. På sædet foran dem, prøvede deres far ihærdigt at vække den sovende Brendan, mens Gabriel klappede en af sine bøger sammen. Carlisle og Wyatt sad bag Aleera og Nathaniel, og skændtes højlydt om den sidste pose med peanuts. Havde deres forældre været der, ville de have taget posen og smidt den i den nærmeste skraldespand, men de var blevet tilbage, for at passe på byen i tilfælde af aktivitet fra vampyrernes side. Hvis vampyrerne ikke var synket dybt under jorden, som de havde gjort efter Aleeras overfald, ville de alligevel ikke dukke op ved juletid. Folk gik sjældent alene udenfor, og diskotekerne og barerne var lukkede i juletiden. Alle var inden døre og hyggede sig i familiens skød.
”Så er vi her, Al,” grinede Nathaniel og ruskede Aleera.
”Gider du lige? Min paryk skulle helst ikke falde af, for den tager en evighed at få ordentligt på.”
”Du kunne bare klippe dig korthårede, så behøvede du den ikke.”
”Jeg vil ikke klippes korthåret, bare for at bruge det i et par timer, så lade det gro ud igen og klippe det af, når jeg igen skal på familiebesøg. Skal jeg så ikke samtidig får foretaget en kønsskifteoperation?”
”Ja, gør det, Aleera,” kom Wyatts stemme bag dem, ”så er du ikke sådan en outsider i familien.”
”Hvad siger du til også at være en outsider? Jeg kan hurtigt skære…”
”Aleera!” smældede dr. Oradeas stemme.
”Undskyld, far,” mumlede Aleera og sank tilbage i sædet.
Hvor hun dog hadede at skulle klædes ud. Uden for julen behøvede hun ikke klæde sig ud som en dreng, for at besøge familien. Men når familiemedlemmer fra nær og fjern kom til slottet i juletiden, var chancen for at vampyrerne holdt øje med dem større, og dermed ville de kunne se alle der kom, og nemt finde ud af, at der fandtes en pige i familien; hustruer var aldrig inviteret til julen på Sighisoara. Det var et sted kun for dem, der var blodbeslægtede med Gabriel Oradea den første.
Så for ikke at vække opsigt, måtte Aleera ankomme til Rumænien med en kort paryk og indsnørede bryster, klædt ud som dreng. Hun hadede det og det første hun gjorde, når hun kom ind i slottet, var at hive det forfærdelige tøj og paryk af. Hun kunne næsten ikke vendte med at gøre det.
En stemme lød over højtalerne. De var landet nu. Aleera spændte sin sikkerhedssele op og fulgte efter sin familie ud af flyvemaskinen. Inde i lufthavnen fandt de deres bagage og trak den udenfor, ud mod parkeringspladsen. En minibus stod ved kantstenen og ventede på dem. De fik hurtig mast kufferterne ind i bagagerummet i siden af bussen, og skyndte sig ind i den varme bus. Natten var for længst begyndt og kulden hang tungt i luften.
Køreturen til Sighisoara tog flere timer, så Aleera benyttede tiden til at sove. Som hun havde håbet og bedt for, kom englen ikke og forstyrrede hende i hendes drømme, mens hun var sammen med hele familien. Hun havde nydt det i fulde drag under flyveturen. Hendes øjenlåg gled ned og dækkede de bleggrønne øjne. Få sekunder efter, sov hun en drømmeløs søvn.
Nathaniel vækkede hende da de begyndte køreturen op mod slottet. På begge sider af vejen, rankede klipper og bjerge sig op mod den mørke himmel. Vinden tudede rundt om minibussen, der hoppede under det dårlige føre.
Aleera strakte sig som en kat og kiggede ud af vinduet, mens de andre blev vækket. Klokken var kun syv om morgenen i deres tidszone og hun var sulten.
Bilen kørte over en lille forhøjning, og da de kom over den, blev Sighisoara fuldt synlig længere nede i dalen. Det var aften og svært at se hele slottet, men lyset strømmede ud af vinduerne og gav Aleera mulighed for at se hvor præcist det lå. Vejen skiftede fra grus og småsten til anlagte brosten, da de kørte igennem porthvælvingen, rundt om det forfrosne springvand og stoppede foran den store dobbeltdør af egetræ, som blev brugt som hoveddør.
Så snart bilen stoppede, tog Nathaniel fat i hendes raske arm og med et fastlåst greb, hurtigt hev hende ud af bilen og skyndte sig hen mod dobbeltdøren, som blev åbnet. Nathaniel styrede hende igennem og nikkede til deres fætter, som havde åbnet døren.
”Du behøver ikke holde mig så hårdt, Nathaniel,” hvæsede Aleera og hev sig fri. Hun gik længere ind i den to etagers høje forhal, med de to svingende trapper, der førte ovenpå. Det lød larm fra de øvrige etager, for en gangs skyld, var der liv i slottet.
Brendan kom styrtende ind med en kuffert og gav sig til at hoppe, for at få sneen af støvlerne.