Dette kapitel er meget kort og blev kun skrevet da jeg var i tvivl og det skulle med eller ej. Jeg havde fra starten af planlagt at kapitel 7 skulle ende med at Aleera fik hjælp af dæmonen og kapitel 8, skulle starte i Sighisoara. Men så begyndte jeg at tænke på om der mon skulle et kapitel ind imellem, som forklarede hvad der så skete, i stedet for det korte flash-back der er i kapitel 8. Dette kapitel skulle så handle om Aleera og familien reaktioner på både dæmonen og Maricea, men efter nogle få linjer, anså jeg det for det bedste, bare at gå efter den originale planlægning. Men dette kapitel vil fortsat være kapitel 7½.

Aleeras åndedræt var kommet under kontrol, da hun listede hen mod skolen, med katanaen hævet parat til kamp, men ingen vampyr faldt den fristelse at angribe hende, hvis der da var nogen i nærheden.
Hendes fodtrin, da hun var på vej op af trappen, gav genlød i hele området; ingen anden lød. Oppe ved den åbne hoveddør, sparkede Aleera til askebunken fra Marishkas mand, så aske spredtes for alle vinde og fløj ud over skolens område. Aleera betragtede det grå støv hvirvle i vinden, for at lægge sig på det åbne område, som et tyndt tæppe.