|
For flere tusind år siden, dukkede der land op, i det der før var det evige hav og de fire mægtigste guder og gudinder blev skabt. Lareena gudinde over livet og lyset, Nycto gud over døden og mørket, Gwaria krigens gudinde, samt Tristan gud over dyrene. Sammen skabte de menneskene og dyrene og lod dem leve et liv i en evig middelalder.
Senere hen, efter nogle århundrede, besluttede guderne sig for at tage fire mennesker, og gøre dem til guder. De fire mennesker, havde alle sammen i deres liv nede på landet, lavet store bedrifter og derfor blev de valgt. Manden Kuiper fik kraften over vandet, mens Alisair fik kræfterne over vinden. Kvinden Icena blev ildens gudinde og Rosita blev gudinde over jorden. De blev så de fire element guder. Sammen lavede de, de smukkeste steder i hele universet.
En dag stødte gudinden over jorden, Rosita, på et land på den anden side af Sydhavet. Det var bart og der boede ingen på det, da det aldrig var lykkes nogen, at komme over det vilde hav eller de farlige bjerge der lå lige til grænsen af det ukendte land og så et befolket land.
Hun besluttede at snakke med gudinden Lazina og spurgte, om hun gerne måtte få lov, til at lave den smukkeste skov der fandtes på dette bare land og skabe sit eget folk. Lareena blev betaget af Rositas ide og lod sig overtale til at give liv til folkene. Sammen skabte de elverne, som de kaldte det. De havde menneskernes form og ansigter, men deres ører var spidse og deres hud, øjne og hår havde grønne farver i sig. Rosita fik dem til at elske naturen og udvalgte en dreng og en pige, der sammen skulle regere over Ellunesien, som skoven Rosita havde skabt hed.
De tre andre guder, Alisair, Kuiper og Icena, opdagede hurtigt hvad Rosita havde gjort og gik sammen til de fire mægtige guder, hvor de forlangte også at måtte skabe deres eget folk. Det fik de lov til bare de lignede Rositas folk på udseende og at de skabte deres levested.
Derfor skabte Alisair luftelverne. De lignede Rositas elver, men havde en bleg hud, hvidt hår og øjne. Han bosatte dem i en lang og høj bjergkæde, og kaldte det Alisarien efter sig selv. Han valgte derefter en ung mand, til at regere over det hele.
Kuiper som var guden over vandet, ændrede en del på elverne. Han gav dem hale i stedet for ben og skabte to slags af dem. En der levede i ferskvand og en anden der lavede i havvand. Han gav hav- og søfolket havfarver til hår, øjne og deres hud fik et blegblåt skær. Han bosatte elverne i flokke. En i Sydhavet som derefter blev kaldt for nordlige Kuiparaen, en midt i landet, i ferskvandssøer og det blev kaldt Midt Kuiparaen, og til sidst nogle havfolk i det sydlige Kuiparaen. Så valgte han tre søskende, en til hver del af Kuiparaen.
Icena skabte som den sidste ildelverne, som hun satte til at leve i ved Ildens bjerge og gav dem kræfterne til at styre ilden. Hun gav dem en brun hud, med et rødligt skær, hår der var rødt og røde øjne. Hun udvalgte en pige fra en bestemt familie og gav hende magten over Ildlandet, som hun valgte at kalde landet, og gav hende ildhåret, der er den eneste måde man kan se, at det er dronningen eller tronarvingen.
Tilsammen lavede de fire element guder et stort land, hvor de fire elementer var fremtrædende, men de fire mægtige guder blandede sig og midt i landet, meget tæt på grænserne til hvert land, lavede de fire store bjerge, der var flere mile højt, og da hver af bjergene indeholdte elementernes kræft valgte man at kalde dem for Elementbjergene.
En dag flere hundrede år efter at de fire arter af elvere blev skabt, dukkede et nyt folk op. De var iskolde og mindede alt i alt om is, og havde kræften over isen. Derfor valgte man at kalde dem for iselvere. Iselverne bosatte sig i midten af Elementbjergene, hvor der var koldt. Ingen vidste hvor de kom fra, selv ikke guderne. De blev boende i fred og ro, og blandede sig helst i ingen ting.
Alligevel skete der det, at Elementbjergene, eftersigende gik amok og alle iselverne døde. Ingen vidste hvad der skete, og bare nogle år efter blev de en legende. Ti år efter udryddelsen af iselverne, dukkede én op i iselvernes største fjendes land. Ildlandet.
|
