Titel: En tiger for en engel
Originaltitel: Hvem sviktet Lotte?
Forfatter: Anne B. Ragde
Forlag: Rosinante
Sidetal: 261
Læst på: Dansk
ISBN: 978-87-638-2005-9

For ikke så længe siden, hvor skilsmisser ikke var hverdagskost, og hvor mødre gik hjemme, flytter Lottes far. Hendes mor er skiftevis dybt fortvivlet og overgearet entusiastisk i forsøget på at overbevise sig selv og Lotte om, hvor dejligt de to har det. Men hverken hverdag eller højtider er det samme uden faren. Lotte holder sommerferie hos farmor og farfar på Vestlandet – langt væk fra børnene i gårdens hvisken. Men da hendes far melder sin ankomst med sin nye kone, sættes ferieidyllen på prøve.
Originaltitlen er oversat til dansk: Hvem svigtede Lotte? og det er egentlig hvad hele bogen handler om, da man ser hvordan Lotte, en otteårig pige, oplever en skilsmisse, noget der ikke var normalt dengang. Alt ændres for Lotte, og hun må indfinde sig med det hele, uden egentlig at få hjælp til det. Hun ser sin mor bryde sammen hver dag, og andre dage, være helt oppe at køre. Hun oplever sin mors sorg tæt på, men kan ikke forstå den med sin barneforstand. Som læser kan man godt se det, og føler med moren, men vil også give en lussing og sige hun skal tage sig sammen, og bare lade være med at bryde sammen foran Lotte, der ikke rigtig kan forstå det.
Lotte ser tæt på, hvordan moren svigtes af alle, fordi hun er skilt. Hun er udelukket fra aktiviteter, og ingen vil have kontakt med moren. Svigermoren, som før var gode venner med moren, ignorerer hende og deres venskab. Lotte påvirkes også af det, da alle børn ser på hende med mærkelige øjne og må finde en ny ven i Marit, der selv er skilsmissebarn.
Efter skilsmissen bliver moren hadefuld overfor faren, og kritiserer alt hvad han gør rigtig og forkert. Faren har travlt med sit firma, sin nye kone og stedbørn, og er ikke mere sammen med Lotte. Han vil ikke præsentere Lotte overfor sin nye familie, og når de er sammen, sidder faren på kontoret og Lotte løber rundt i huset og leger. Han er ikke som før, så Lotte begynder at blive fortvivlet, især fordi han ikke gør de ting med hende, som de ellers plejede at gøre.
Jeg er ikke selv skilsmissebarn, men ikke destromindre, følte jeg virkelig med Lotte, for hun er en sympatisk karakter og selvom hun ikke kan forstå, hvad der foregår omkring hende, så er det så slemt for hende. Hun begynder at få besøg af små monstre, og føler sig alene. Det hele kulminerer da faren kommer på besøg med konen, noget Lotte ikke kan finde ud af at forstå, og ender med lille Lottes sammenbrud, der bliver fortalt så godt, at jeg sad med en klump i halsen de allersidste sider.
En tiger for en engel er en fantastik bog, og jeg er sikker på, at jeg nok skal få læst noget mere af Anne B. Ragde!











30. december 2011
Problemet med linkwithin? At jeg skulle skrive index.php efter min url. Havde jeg ikke lige tænkt over :/ Hehe
Jeg glæder mig også meget til at læse dem igen, fik endeligt set alle filmene i for en lille måned siden – manglede at se 5, 6, og begge 7′erne. Ja jeg har været lidt bagud!
Ved du hvad? Jeg burde virkelig IKKE følge din blog! For du skriver om så mange spændende bøger, at jeg vil eje dem alle sammen og det går ikke!
Jeg hader nogle gange at elske bøger. Hehe
31. december 2011
Ja det er lige det, de måtte gerne lige skrive det. Eller svarer på de mails man sender dem. Der stod at de ville svare inden for 72 timer, men det gjorde de ikke :/ Fandt ud af det ved at sidde og søge på google.
Ja sådan er det med de fleste bøger der bliver lavet til film. Den værste jeg dog lige kan huske er dog Eragon. God som bog men meget dårlig som film.
Hehe min mor har heldigvis aldrig blandet sig i mine bøger, men er nu glad for at være flyttet så hun ikke kan :D Hvis jeg fortæller om bøger jeg har købt eller fået siger hun bare: “Du kan snart åbne et bibliotek” hehe, men så mange bøger har jeg nu heller ikke :P Og hun giver mig selv bøger hele tiden! :D