Originaltitel: Devil’s Kiss
Serie: Billi SanGreal #1
Forfatter: Sarwat Chadda
Forlag: Puffin
Sidetal: 279
Læst på: Engelsk
ISBN: 978-0-141-32587-3

Bilquis SanGreal voksede op som det yngste og eneste kvindelige medlem af Tempelriddernes Orden, velvidende at hun ikke var normal. I stedet for at gå i storcenter eller på dates, har hun tilbragt sin tid med at træne og blive en soldat i den ældgamle krig mod de uhellige.
Billis liv bliver væltet omkuld, da hendes barndomsven, Kay, vender tilbage fra Jerusalem, flot og farlig. Han er parat til at få sin plads i Billis liv tilbage, men hun har mødt en ny fyr: Michael med de ravfarvede øjne, som ser ud til at forstå hende mere end noget andet.
Men Tempelridderne er kaldt ud på en opgave, før Billi kan nyde det nye twist i sit liv. En af ordens ældgamle fjender er dukket op igen, søgende efter en skat som Tempelridderne har beskyttet i hundreder af år – et forbandet spejl, stærkt nok til at dræbe alle førstefødte i London. For at redde byen fra en katastrofe, må Billi sætte sit hjerte til siden og ofre alt.

I starten syntes jeg, at bogen var meget sløv og kedelig, men det ændrede sig brat, da sidetallet rundede de 90 og man blev kastet ud i plottet. Historien er god, med mange twist og overraskelser. En enkelt gang forudså jeg noget, men det blev allerede afsløret et par sider efter, så det man kan ikke se langt frem.
Hovedpersonen, Billi, er sådan en kvindelig fortæller, jeg længe har ledt efter. Hun er stærk, modig og skal ikke konstant reddes, ej, hellere sukker hun i dagevis over fyre, men går bare til den. Resten af persongalleriet er specielt, eftersom det faktisk ikke er typer du normalt støder på i bøger: albinoer, kolde fædre og fjender, der faktisk er onde og ligeglade. Det eneste dårligt jeg kan sige om personerne, er, at forfatteren ikke burde have opkaldt mange af Tempelridderne efter ridderne om det runde bord. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Kong Arthur.
I starten brød jeg mig ikke om, at forfatteren havde gjort Tempelridderne til monsterjægere (for at sige det lige ud,) men efterhånden som handlingen gik, så syntes jeg mere og mere om det. Der kom baggrundsviden, nærmere forklaringer, og det hele føltes pludselig naturligt, som om det var det, Tempelridderne faktisk gjorde.
Der er en del religiøs snak deri, og selvom den ikke siger ’Elsk Gud’ (faktisk det omvendte,) så blev det lidt for meget med karakterernes snak om hvem Gud vil lukke ind i himmeriget. Heldigvis så er kristendomsnakken nedtonet, så det kommer ikke så mange gange, i et stort omfang. Det er bare mig der ikke gider læse om det samme igen og igen.
Men Billi og Sarwat Chadda formåede at underholde mig og holde mig fanget. Jeg er vild med den verden der er blevet skabt, Billi som er en hård, men dejlig hovedperson, som må lide under en ond far, og ofre alt der står hende dyrbart. Jeg elsker det og jeg glæder mig til den næste i serien!